VI SØGER EN ØKONOMICHEF
Vil du bygge økonomifunktionen i en landsdækkende servicevirksomhed under udvikling?
Om Kiltin
Kiltin blev grundlagt for næsten 80 år siden og er i dag en af Danmarks største skadedyrsvirksomheder. Vi løser opgaver for kommuner, virksomheder, foreninger og privatpersoner. Forretningen rummer i dag tusindvis af kunder og godt 100 medarbejdere, hvoraf langt hovedparten er autoriserede skadedyrsbekæmpere.
Kiltin er netop overgået til nyt ejerskab og drives i dag som en selvstændig virksomhed med sin egen ledelse. Det betyder et skarpere fokus på kunder, indtjening, styring og datadrevet beslutningstagning. Det er præcis her, du kommer ind. Vi søger en person, der har energien til både at drive den daglige økonomifunktion og være med til at effektivisere og udvikle de administrative processer i Kiltin.
Om rollen
Som økonomichef får du det samlede ansvar for Kiltins økonomifunktion. Du refererer til den administrerende direktør, indgår i ledelsesgruppen og har det daglige ansvar for medarbejderne i økonomi-teamet.
Rollen er både operationel og strategisk. Du kommer til at stå med hænderne i bogholderi, data og rapportering, og du bliver samtidig den, der leverer beslutningsgrundlaget til ledelse, bestyrelse og ejerkreds.
Dine primære ansvarsområder
- Månedsafslutning, regnskabsaflæggelse og årsregnskab i samarbejde med revisor
- Budgettering, forecasting og løbende opfølgning på afvigelser
- Likviditetsstyring og cash flow-forecast
- Månedsrapportering til ledelse, bestyrelse og ejerkreds
- Økonomisk styring af kontraktporteføljen
- Beslutningsstøtte ved tilbudsgivning og genforhandling af rammeaftaler
- Ansvar for debitor- og kreditorstyring samt løbende bogholderi
- Videreudvikling af økonomistyring, KPI'er og rapporteringsværktøjer
- Ansvar for administrative processer, forretningsgange og intern kontrol
- Ansvar for lønadministration
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse (cand.merc., HD(R) eller tilsvarende)
- Har erfaring fra en tilsvarende rolle eller ansvarsområder - gerne som økonomichef, revisor, controller, regnskabsansvarlig i en mindre eller mellemstor virksomhed eller som ekstern konsulent på området.
- Er stærk i regnskab, bogføring og rapportering og kan løse store som små opgaver på egen hånd
- Har flair for systemer og data
- Er praktisk anlagt, selvkørende og tryg ved at bygge tingene op, hvor de ikke allerede findes
- Kommunikerer klart om økonomi til kolleger uden økonomisk baggrund
- Taler og skriver dansk
Vi tilbyder
- En central rolle med stor indflydelse i en virksomhed, der er i gang med en udvikling
- Kort vej til beslutninger og tæt samarbejde med direktør, ledelse og ejerkreds
- Mulighed for at sætte dit eget aftryk på økonomifunktionen og de administrative processer
- En uformel kultur med fagligt stolte kolleger
Praktisk
Arbejdssted: Kiltins hovedkontor i Storkøbenhavn
Ansættelsesform: Fast stilling, fuld tid
Tiltrædelse: Snarest muligt
Ansøgningsfrist:Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette.
Kontakt: Send din ansøgning, CV samt andre relevante bilag til ansogning@kiltin.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive.